BLOGGER TEMPLATES AND TWITTER BACKGROUNDS »

onsdag den 19. oktober 2011

Guitar


Jeg fik en  bestilling fra min kære kollega Birthe, der havde en rigtig god ven, Tommy, der skulle holde fødselsdag. Hendes mand og fødselaren spiller sammen, så om jeg kunne lave noget, der passede til en 50 års fødeslar med musikalske evner?

Jeg prøvede. Det første jeg fik brug forvar en skabelon, for jeg er IKKE stærk i instrumenter. Heldigvis havde Bog & Ide sendt et katalog på gaden hvor den ene side KUN var en annonce for et musikanlæg formet som el-guitar. Den laminerede jeg da lige (som jeg gør med alle mine skabeloner) så er kanterne skarpe og skabelonen holder længere.
Og vupti kunne jeg gå i gang:

 skabelon

færdig guitar


Materialer:
Guitaren er lavet på rød karton, papiret er fra Panduros Glitter stack (sølvkartonen) og Happy Halloween-serie. Det er et dobbeltkort, sat på hvid karton, hvor jeg har limet det øverste stykke sammen så man kan skrive indeni selve guitaren og åbne kortet, så det kan stå af sig selv.

Detaljer på guitaren er lavet med sort og hvid permanent marker og dekoreret med rhinsten. Stjernene var selvskrevne - den store i midten (fødselaren) og de andre rock-stjerner i slænget. De tørrede,  grønne og røde blade er fra Creative Company. "50" lavet først med sort mosgummi for at give dybdeeffekt, så dybrød papir og til sidst glossy som finish. Jeg har brugt Tim Holtz "Alterations" alfabet og tal til Big Shot.



0 kommentarer: