BLOGGER TEMPLATES AND TWITTER BACKGROUNDS »
Viser opslag med etiketten Album. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Album. Vis alle opslag

tirsdag den 5. februar 2013

Kenneths scrapbog



På billedet ser man Kenneth. I hånden holder han den scrapbog hans veninde Stine lavede gennem mig. Hun kom med en stor bunke billeder og ideer og sammen fik vi valgt papir, bånd og dekoration til hver side i dette album.

Det skulle sendes til Afghanistan og som man ser kom det godt frem til modtageren. Det er en meget personlig bog og jeg er smigret over at blive betroet sådan en opgave af Stine. Billederne i indlægget her viser mange af de sjove og kreative detaljer fra bogen - men ikke de personligste.

En scrapbog er oftest et meget omfattende arbejde. Denne var ingen undtagelse! Det kan ihvertfald Karen, Dorte og Sabrina bevidne: De havde første parket til størstedelen af arbejdet og så det tage form.


Her er så et uddrag af scrapbogen:


Kenneth er glad for ad og ivrig kok - især ved Weberen. Det blev til et par dobbeltsider, så han kunne sidde i det fremmede og næsten dufte stegen.







Stine ville gerne have Webersangen (det anede jeg ikke hvad var) med og pynt, der passede.




Kenneth og Stine er begge glade for katte, og har en del i deres "omgangskreds". Jeg fik en flot samling sjove og pæne billeder og adskillige sjove historier dertil at arbejde ud fra.


Rundt omkring i scrapbogen havde jeg lavet plads til Stine selv kunne knytte en kommentar til. Et manillamærke, der kunne trækkes ud fra bag et billede, en taleboble el. lign.


Der var også indsat plastiklommer så hun kunne sende personlige breve med som en del af bogen.






Stempel detalje med glitterlim i lilla. Stine havde lilla som en af primærfarverne i bogen - og jeg fik brugt det til hendes tilfredsstillelse.


Der var også plads til familiebilleder og dejlige minder hjemmefra
 

Matador er en af Kenneths favoritserier. Hele 2 sider helliget serien blev det til *s*


 






 
 

Sangen her har speciel betydning, så den skulle også med. Jeg har sat den som det sidste i bogen for at den fik mere vægt i og med, det var det sidste Kenneth læste, når han så i sin bog.
 



 
Den færdige scrapbog med billeder hjemmefra, citater om venskab, anekdoter og minder, sjove, skøre og rørende elementer og allerbedst: helt personligt og unikt! Derfor elsker jeg scrapbøger!

 

mandag den 7. januar 2013

Anne Marie Helger - et minialbum



De første indlæg i 2013 bliver et farverigt et af slagsen. Jeg har nemlig lavet et minialbum over et kulturel oplevelse, jeg havde med mor, til hendes pakkekalender sidste år.

Anne Marie Helger holdt foredrag på Børglum Kloster i anledning af hendes "Råbe rober" udstilling, der er blevet en permanent del af samlingen her. Hun er i sig selv en farverig karakter, med ordet i sin magt og publikum i sin hule hånd.


Tilbage til det kreative: Jeg har købt en serie, "For the Record" fra Echo Park, jeg egentlig havde forestillit mig skulle bruges til mit store scrapprojekt her i 2013, nemlig en scrapbog fra mors og min ferie på Fyn i sommers.

 
 
 
MEN det kriblede i fingrene, kildede i fantasien OG inspirerede mig voldsomt, at der var sy-detaljer og farve- og mønsterrigdom serien igennem. Det passede jo perfekt til minialbummet her.
 
 

Der skulle en overflod af pynt og detaljer på: et væld af dekoration netop som det var med de skønne farverige rober af fru Helgers. Derfor måtte jeg også korrigere albummets tykkelse - som man ser her - og lave den bredere end normalt.



Bagsiden af det færdige album



Det færdige album i udfoldet version



Pga. blitzen et dårlig billede af fru Helger men dog et, der bevidner jeg VAR til stede og ikke blot har fundet en masse gode citater og spændende ordgydelser på nettet (selvom en googlesøgning på "anne marie helger" kan holde en beskæftiget ved computeren i flere timer. Det er ikke småting, hun har lavet i sin lange karriere. Good for her!)
 
 

Ginen fra serien, samt symaskinen herunder var SÅ perfekte til formålet.
 
 

Hendes pyntepusher, Lars Andersen, var med under hele foredraget og modtog, som hende selv, applaus efter seancen.



Knappepunch, målebånd og klistermærker var af den flade slags pynt, der er at forestrække i disse minialbums. Det kan let blive for "højt" og svært at lukke.



Hun har nogle skønne formuleringer såsom "karry-æra" og "den man har valgt at være samlesæt med". Meget romantisk det sidste, ikke sandt?
 
 

Det kan ikke være Anne Marie Helger uden adskillige politiske referencer og sandheder undervejs! Som altid serveret med glimt i øjet men alvor i mælet. Der på gerne revses for min skyld ... især når det er intelligent og skarpsindigt.
 
 

Påfuglekjolen foreviget til bogen "Råbe rober" af hendes fantastiske fotograf af en samarbejdspartner. Skønt der i bogen er forklaringer og fortællinger, er det noget andet at høre det "live" fra damen selv.
 
Siden her kunne foldet ud så teksten var bag billedet således:
 




Den kære Connie Knudsen - sidste "udfoldning"



Connie Knudsen er lige så farvefattig som Anne Marie Helger er farverig. En eminent karakter, som fru Helger har brugt i sine shows gennem tiden.
 
 

Flere af de skønne rober, som jeg fik fotograferet efter showet
 
 

Et perfekt eksempel på leg med sproget a la Helger: formulering "vanvittige IND- og UDfald"



Snobberne får kærligheden af føle, ligesom de, der passer sig selv og lader stå til. I baggrunden ses Den Lille Havfrue kjolen ... ja, den har hun skam også været i. Man blir imponeret og fascineret samtidig *s*


 


 
Sammen med mors gave fik hun en gummiand. Fru Helger præsenterede nemlig til showet begrebet "Afledningsand" med dertilhørende eksempel: Hvis der er en del af din krop du er utilfreds med (og så viste hun det skønneste marmoreringsmønster af blodårer på hendes ben komplet med zoomfotografi og skørteløft) så sæt fokus på noget andet. Sæt en gul gummiand på din sko og INGEN vil bemærke dine skøn-mønstrede ben. Små eller hængende brystpartier: En afledningsand strategisk placeret på brystkassen og folk stirrer på dén istedet.
 
 
Logik af la Helger ... og en passende slutning for mit indlæg.
 
Velkommen 2013

mandag den 24. december 2012

Jule mini album

 
 
Når man nu er blevet hooked på en god model, så er der ingen grund til at skifte hende ud, vel? I dette tilfælde en mini album model, jeg fandt på nettet, og som jeg har brugt - med meget få variationer . siden hen.
 
Dette album er fra d. 23. december i år. I Mors pakkekalender var der et minialbum hver søndag og selvfølgelig var der et julealbum. Det er med vilje uden den større skriftlige afhandling i form af journaling, hvor vægten er på billederne. For det er mors (og mine) minder - and a picture is worth a thousand words.
 
 




 
 
Bogen i opslået form:
 
 










Album opslået:


 




Bagsiden: