BLOGGER TEMPLATES AND TWITTER BACKGROUNDS »
Viser opslag med etiketten Vintage. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Vintage. Vis alle opslag

lørdag den 10. december 2011

Mors scrapbog

Da min kære fru moder fyldte 60 år d. 1. decemer ønskede hun sig en scrapbog, hvor hun kunne samle minder i. For en gangs skyld fejrede hun nemlig sig selv flere gange: for nuværende kollegaer fra biksen, familien og tidligere kollegaer fra skolen. For vi var jo flere, der gerne ville benytte lejligheden til at fortælle, hvor meget vi holder af hende.






Med pynt på hver side blev selve bogen lidt tyk. Men nu er den også så bred, at den kan stå af sig selv *S*




Jeg havde derfor lavet denne scrapbog, hvor hendes gæster kunne skrive en lille hilsen i, og bagerst var der så plads til billeder. Den er holdt i vintage-stil, for den kan hun godt lide. På hevr side er der dekoration og linier, så man kan skrive en hilsen. Her er min side til mor:





Jeg har brugt materialer fra gemmerne, købt bånd, dekoration og blomster fra Unikscrap og Panduro Hobby. Papiret er primært Tim Holtz og Bo Bunnys Timepiece Collection. På nettet har jeg søgt på diverse vintage sites og fundet motiver, der passede heri. Selve bogen er fra Tiger, købt til den svimlende sum af 20 kr. Dét var lige til at overkomme!

Her er billeder af nogle sider fra bogen, før der blev skrevet:



Tak for lån af MS punchene, Donna *S*



Blonder og kniplinger er altid elegante.



Citatet er fra en rub on serie, jeg i sin tid købte i Fru Hansens kælder hos Sofie.

Konvolutten er udstandset, papirsservietten gammel og uglen perfekt!

Manillamærke fra Tiger, en udrevet side af en gammel bog (elsker gotisk skrift) og blomster indkøbt til Skaga Scrap til bogen her.

Hjemmelavede swirls til medaljonen, mor har købt til mig i biksn. Jeg kunne jo "sikkert bruge den til noget pænt scrap." Ja, til hendes bog, besluttede jeg.


Airbrushen er fra min barndom. En eminent plastikdims, man kunne sætte sine tuscher i og lave flotte illeder med. Nu bruger jeg den til dekoration.



God december fra Grankvisten

torsdag den 29. september 2011

Vintage a la Trine

Jeg ved, at det ikke nødvendigvis er gennemført vintage stil, når jeg kaster mig ud i det. Det er dog inspireret deraf. Der er mange elementer ved vintage, jeg kan lide. Jeg er f.eks. helt vild med de gamle falmede fotos, man kan finde på diverse hjemmesider.









I dag fik jeg fingrene i nogle gamle rammer og min hjerne kører for at finde et godt Vintage projekt. Måske et til Efterårsferien?

søndag den 20. marts 2011

Kortmester 2011 : Applause



Den 4. og sidste udfordring i Kortmester 2011 var at lave et kort efter en skitse. Vi havde meget frie hænder men det skulle være tydeligt, at skitsen var blevet brugt.
I mine øjne betyder det, at opbygningen skal være som på det originale oplæg: Motiv, bånd, pynt og tekst skal være til stede og have samme indbyrdes forhold til hinanden som på oplægget.


Her er Angelys skitse:


Men ved at sige, at vi havde stor frihed, tolkede jeg det somom vi skulle gøre det personligt og ikke bare "kopiere" dvs. bytte motiv, bånd og knap ud med noget andet tilsvarende.


Jeg valgte at løse opgaven således:
  • fandt et dejligt motiv/billede som udgangspunkt
  • holdt stilen nostalgisk og vintage, så det passede til dertil
  • ændrede formatet fra kvadratisk til rektangulær
  • lavede en cluster - eller "Trine mylder" - istedet for knappen på oplægget
  • havde flere lag papir på kortet, som jeg plejer
  • brugte det uundværlige bling - dog forholdsvis diskret
  • det tilskårede bånd på oplægget var så smart, jeg liftede det direkte men tilføjede cm papir og tapet rektanglen med struktur (under billedet)
  • tilføjede til sidst de hjemmelavede blomster





Billedet førte associationer om barndom og forholdet mellem mor og barn med sig. Jeg designede ikke kortet med henblik på en speciel lejlighed som jeg f.eks. gjorde med bryllupskortet i sidste uge. Her er det kærligheden, der skal fremhæves og derfor gav teksten også sig selv!

Derudover har jeg set babysmil, når de kravler, står eller går for første gang. Alle første gange med børn er vidunderlige - og en sejr. Det er stolthed og "se, hvad jeg kan". Billetten med påtrykt "Applause" er mit glimt i øjet og kommentar til det skønne billede. Børn fortjener opmuntring og klapsalver, ros og kærlighed.




Det var det sidste bidrag til Kortmester 2011 - og første gang, jeg deltog i noget sådant. Det har været spændende og sjovt og imponerende og se den variation af kortmagere, der findes derude, selvom vi har arbejdet ud fra de samme oplæg.

Længe leve forskellighed - og tak for godt selskab!

Applause til de kretive damer derude.

onsdag den 12. maj 2010

Vintage a la Trine

Når jeg skriver, at jeg laver vintage kort, mener jeg såmænd bare, at jeg har fundet nogle eminente billeder i en ATC blok fra Creative Company som jeg (mis)bruger, som det passer mig.

Jeg synes, at billederne er direkte smukke: de har historie og liv og jeg får lyst til at lave et kort, der yder dem retfærdighed, om du vil.







Jeg bliver inspireret af motiv (eller tekst) og vælger derefter papirer, blomster, blonder, vedhæng o.lign. Jeg kan godt lide stilen - og har ingen planer om at ændre den foreløbig.






Jeg er også fast læser på den nye vintage side startet af Anne Bente og med bidrag fra nogle dejlige kreative damer. Her er der 2 månedlige udfordringer, der er meget inspirerende.
Sammenlignet med dem er det her jo slet ikke den samme type vintage, jeg laver ...




Tak fordi I kiggede med - og til Jer, der vil efterlade kommentarer. Det er så dejligt at dele sine ting med nogen *S*








Teksten lyder: "You should've seen the one that got away!"
Er den ikke sjov - og dejligt dobbelt i sin betydning, når en dejlig dame står med krabatten, ikke?

tirsdag den 30. juni 2009

Vintage heritage



Jeg købte de fedeste rustikke billeder gennem Creative Company. Dem har jeg brugt sammen med blomster og gamle blonder og resultatet er blevet ret godt, synes jeg selv.
Der er ihvertfald stemning og historie i kortene. Begge ting, jeg sætter utrolig meget pris på.