Nytårsaften tilbragte Michael og jeg i Saltum hos mor. Jeg havde lavet en "interessant" (er vist ordet, man bruger, når man ikke ved om det er noget godt eller skidt!) menu.
Jeg fik hjælp på hjemmesiden Kogebogen.dk, hvor man kan finde mange forskellige opskrifter, indkøbslister og brugerkommentarer. Det er et dejligt overskueligt site, der er værd et kig. Linket er her.
Menuen bestod i år af:
stegt laks med asparges og kaviarcreme
champagnesorbet
- uf, en var lækker
Alassandrakylling med kryddermør
dertil bagte kartofler med baconfyld
Nytårskage og kransekage med ass. chokolader
Til ethvert nytårsdækket bord hører der sig altså bordkort - og så er jeg ligeglad om vi kun var 3 personer!!
Jeg har brugt min julegave fra Donna - nogle dejlige Spellbinders - og nyindkøbt papir, jeg købte sidst vi var til Kreativ Dag i Asdal.
Vi havde en rigtig dejlig afslutning på et begivenhedsrigt år. Vi spillede spil, spiste, drak og hyggede os.
Kattene var i deres es - fik klø af hele 3 personer og væltede rundt i serpentiner. Og da det kom til nytårsfyrværkeriet sad den ene i vinduet og fulgte med, mens den anden lå og sov.
Bettemis får særbehandling - og hun nyder det!
Bemærk Michaels drink på bordet: Han kunne ikke lide at jeg aftenen igennem påstod, at han skulle have et glas sprinklervæske senere ...
Jeg håber, at du kom godt ind i 2011. Tak fordi du læser med her - og måske endda vil efterlade en kommentar eller hilsen.
3 kommentarer:
Tak for et dejligt referat fra en hyggelig aften.
Og den menu er "da int' så riing" - som I siger på de kanter. LOL. (har boet i Brønderslev for 23 år siden)
Tak for linket, det ser spændende ud.
Godt nytår til dig.
Det ser ud til i havde en rigtig hyggelig aften, med flot bord og lækker lækker mad ;)
Godt nytår ven !!!
Uhmmmmmmm sider ski da og bliver helt sulten - det ser simpelhen for lækkert ud :)
Lyder som en dejlig af ten at komme ind i det nye år på - rigtig godt nytår til dig, håber vi ses i 2011 ;)
Send en kommentar