BLOGGER TEMPLATES AND TWITTER BACKGROUNDS »

tirsdag den 4. januar 2011

Marcus' riddergave

Min dejlige gudsøn, Marcus, er i øjeblikket vild med sværd, Knight's Kingdom Lego og des lignende. Det vidste jeg dog ikke, da jeg i efteråret købte "Ivanhoe" til ham i julegave. Det er en redigeret version af klassikeren i en serie, vi har adskillige af på skolen, så jeg kender dem godt.


Men en bog til en knægt på 4 år er altså ikke nok! Så derfor fik han nogle fede figurer (synes jeg i al fald) dertil. Her er pakkens indhold:








Udenpå gaven havde jeg lavet et kort efter hans mor, Donnas, skabelon. Den kan i se her. Kortet blev ca. 20 x 15 cm, da jeg havde sat baggrund på. Jeg tillod mig også at sætte et par ekstra tårne på ..






Borgen pyntet af bladranker, der snor sig op ad tårnene. Det er blade, jeg har pillet af en plastikdekorationsranke og limet på enkeltvis, for at få den ønskede effekt.

Jeg har brugt to forsk. nuancer rød for at få lidt dybde i kortet samt guldpapir til spirene. Al papir på kortet er købt i Panduro: Før jul havde de tilbud på en blok med 12 x 2 ark dobbeltsiddet ensfarvet papir str. 30,5 x 30,5 til en 50'er. Så jeg forsynede mig *S*
Guldet er fra "Glitter Stack" - en blok med ene metallic papir i str. 16,5 x 11,5




Skabelonen er brugt på StampArtic til en udfordring og her kan du se mange flotte borge, designteamet lavede.



Bag på kortet skrev jeg selvfølgelig en hilsen til Marcus og et citat fra bogen:



"De mange ryttere sad stille som statuer, og deres rustninger skinende i solen.
Deres heste prustede og skrabede utålmodigt med hovene.


 
Endelig blev der givet signal!
 I vild galop jog ridderne fremad og stødte sammen med et tordnende brag.
Mørke skyer af støv rejste sig rundt om dem."





Ridderlige hilsner til Eder

5 kommentarer:

Donna sagde ...

Og herfra lyder der et stor TAK, for den fine julegave.

Du kan tro han er glad for den :)

Annette / aka sagde ...

Tænk at være din gudsøn. Det er vist ikke så dårligt !
Superflot kort og herlig tekst.

Eva (Fister) sagde ...

Sikken en fantastisk gave til en lille gut.
Og flot kort. God ide med to farver rød for at give dybde.

Benita sagde ...

Uhh det er blevet godt dit ridderkort. Jeg har en dreng her der ville være vildt stolt over at få sådan et flot kort. :)

Og du har helt ret - bogserien er vildt god. Har lige sat mine drenge i tredje klasse igang med at læse Huckleberry Finn. :)

Og endelig fik du en velfortjent kommentar fra mig - du skal vide at jeg har læse med på din blog siden jeg sidst kommenterede. :) Du er ikke glemt, jeg har bare ikke haft overskudet. Det undskylder jeg! Og lover hermed at rette op på det fremover. :)

Mette W. Sørensen sagde ...

Wow for en gave, ene af skønne ting til en dreng på 4 år:)
Rigtig flot kort og sjovt med plastik bladene, det hele passer jo så godt sammen.