En stjerne er født

I disse - for mig personligt - skæbnesvangre tider med ALT for store beslutninger taget af mig og for mig, kommer i dag et meget lille indlæg.
Et lille lys i en mørk tid. Et par ord om ... stjerner.


Med udgangspunkt i en af mine nyeste spellbinders - nemlig stjernerne - har jeg lavet nogle små kort af rester lige til at sætte på dåbsgaven. Jeg synes, de er meget yndige og enkle, og kan derfor godt få mig til at vise jer dem her.

Ét til en dreng, ét til en pige og ét til en forældrene endnu ikke ved hvad bliver ... eller hvor de bare ikke vil ud med det!

Ordet "stjerne" vælger jeg ikke at bruge i den promoverende "meld-barnet-til-xFaktor-så-det-kan-udleve-mine-drømme-for-mig" -agtig måde. Men derimod som den stjerne et liv er ... noget vidunderligt, der er opstået, som vil vokse sig stort og strålende og påvirke alle omkring sig.
Bringe lys i andres liv.


På Wikipedia (vidunderlig nørdet site, hvor alle kan bidrage) fandt jeg disse vise ord:

"Stjerner opstår ikke fuldt færdige.

Stjerner dannes gennem en langsom (astronomisk set meget hurtig) proces dybt inde i interstellare gas- og støvskyer. Alt efter størrelsen af den masse, som "klumper" sammen i skyen, følger de nye stjerner (ikke at forveksle med stella nova, en stjerne i udbrud, eller ved den endegyldige afslutning af sit livsløb) nogenlunde ensartede, men på nogle punkter alligevel meget forskellige "baner".

Alt efter deres masse og kemiske sammensætning kan nydannede stjerner blive superkæmper, kæmper, metalfattige underkæmper eller indtræde på hovedserien sammen med ca. 98% af alle andre stjerner. De såkaldte brune dværge er ikke rigtige stjerner, idet de har for lille masse - og dermed utilstrækkelig temperatur og tryk i kernen - til at kunne fusionere brint.

Efter et livsløb af en længde, som varierer dramatisk med stjernens masse og kemiske sammensætning (fra mindre end 1 million til flere hundrede milliarder år), ender den som enten en hvid dværg, en neutronstjerne, et sort hul eller - i det mest dramatiske tilfælde - blot en interstellar gas- og støvsky. Alle stjerners "dødsfald" danner desuden - i nogle tilfælde udelukkende - en større eller mindre mængde gas og støv, som indgår til genbrug i en interstellar gas- og støvsky, en genfødsel."

En tanke herfra :

Er det ikke sjovt, hvordan fysikken beskriver stjerner som skabt nogenlunde ens, men hver følger de sin egen bane?
Er min sammenligning mellem menneskeliv og dette astronomiske fænomen så helt hen i vejret?