Mine favoritbilleder

Zoombillede af Mis:

Et meget smukt og fantastisk facinerende billede, min fætter tog af min kat for mange år siden. Derfor kan jeg også rose det, nu jeg ikke selv har taget det. Men der er noget æstetisk tiltalende ved katte. Jeg lavede et projekt på seminariet, hvor jeg kun arbejde med katte som motiv; jeg tegnede, skulpturerede og malede og det var meget spændende.

De elskende:
En af de første billeder taget af Michael og jeg. Vi er til polterabend, som vi havde puklet med at stable på benene så da klokken var omkring 23 var vi pænt trætte. Og nej, det er ikke et "nysse-billede" som nogle af mine elever sagde. Jeg ser bare lidt henført på min - meget - trætte elskede ...

Island:

I oktober 2006 besøgte jeg min veninde Heidi og hendes kæreste Martin, da de studerede på Island. Jeg blev fuldstændig overvældet af naturen, der var rå og imponerende. Lavaformationer og farver man ikke ser herhjemme. Meget lidt grønt, ingen fuglesang og helt anderledes end hvad jeg var vant til. Det var en stor oplevelse at være midt i en så anderledes natur - og meget sundt for sjælen at prøve noget nyt.

 

Kong Cuba (krokodille):

I Randers Regnskov forsøgte jeg forgæves at tage billeder af flyvende flagermus, for det var noget af det, der havde gjort størst indtryk på mig. Men da jeg kom hjem og lagde billederne over på min computer, fik jeg et chok. Da jeg så fætteren her blev jeg forskrækket og fascineret samtidig. Han stirrer jo direkte på mig! Og hold kæft hvor er han grim!

På trods af det - eller måske på grund af det - er det et af mine yndlings.

Mor og barn:

Det sidste af de yndlingsbilleder (jeg har på min computer), som jeg vil dele med jer, er det her jeg tog i 2008 en sensommerdag ved Saltum Strand. Donna, Marcus og jeg var taget afsted på en lille sommer-slappe-gåtur og jeg morede mig med kameraet mens mor og søn legede i bølgerne. Da man så var blevet træt af det, var det dejligt trygt at putte ind til mor.

Jeg elsker det faktum, at Marcus kigegr lige ind i kameraet. Han får draget os ind i billedet, og det føles for mig, somom jeg er tilbage på stranden med dem. Men Donnas blik over havet er nok det, der rører mig mest. Hun står med sin søn på armen og ser næsten drømmende ud over vandet. Der er ro i blikket og et smil på læben. Lige netop i dette øjeblik holder hun alt, hvad der er vigtigt her i verden i sin favn.