BLOGGER TEMPLATES AND TWITTER BACKGROUNDS »

lørdag den 23. januar 2010

Legoland Scrapbog



Scrapbogen tog lidt tid men blev færdig i efteråret 2009. Jeg er meget glad for resultatet. Det var noget af et arbejde at sortere i de mange billeder. Skønt det kun var 2 dage glødede mit digitalkamera!


Jeg har købt en notesbog med spiralryg og perforerede sider. For at undgå at siderne skiltes har jeg så vidt muligt sat billeder ved kanten eller brugt hvid dæktape. De perforerede sider havde også den fordel at overskydne sider - eller sider med fejl - let og enkelt kunne fjernes uden at ødelægge bogens helhed.



Jeg har holdt dekoration og mønsterpapir på et minimum og forsøgt at lade billederne tale for sig selv. Men indimellem sneg der sig altså lidt klistermærker, bånd, figurer og effekter ind.



Legoland er delt op i flere "lande" . Jeg har inddelt scrapbogen sådan at billederne fra det samme område har samme baggrundsfarve, mønsterpapir eller farvespil. F.eks. har billederne fra Knight's Kingdom alle afrundede kanter og baggrundspapiret er fra har serien "Once Upon af Time".


Selvom det kun var 2 dage sender man selvfølgelig postkort hjem. Disse postkort købte jeg dubletter af og satte dem ind i bogen således, at man kunne slå dem til side og læse postkortet og se en overrraskelse eller et andet billede bag (se også den nøgne cowboy ovenfor).

Her er det Danmarks nationaltrio Olsen Banden, der går på Langelinie ... synd man ikke kunne få melodien med på billedet. Nyn lidt for dig selv, så er stemningen der næsten.



Fra parkens side af var der gort så meget ud af detaljerne, at det var en fryd og se. Det er så inspirerende at jeg blev helt væk, da jeg sad og lavede bogen. Jeg har ganske vist ingen lotusblomster, men det er lige før det japanske tehus, rismarker og Buddhatemplet kunne frembringe selve duftene og atmosfæren derfra.


Endnu en side fra bogen; denne gang fra Adventureland hvor der var junglestier, kranier, luftballoner, farlige og krokodiller alle vejne. Heldigvis var der også modige junglehelte, der kunne passe på os. Michael og jeg var færdige af grin, da vi så hvor den lille familie havde placeret junior. I skyggen i tryghed hos vores helt!


Som afrunding helligede jeg de sidste sider i scrapbogen til vore hjembragte souvenirs. Man KAN altså ikke tage på ferie og ikke købe lidt med hjem ... da slet ikke når man selv er vild med tasker og manden er (og altid vil være) Lego-fan. Hvis så begge er lidt barnlige af natur og godt kan lide at bruge penge kommer man hjem med gaver til familien, legetøj til sig selv og en kuffert fuld af oplevelser!


Tak fordi I kiggede med på mit kreative flip og min mindeværdige ferie.

4 kommentarer:

Heidi sagde ...

ejj hvor er det god og din sjove tekst gør det bare endnu mere spændende at se den ;o)

Rigtig god lørdag aften

fie & Co sagde ...

Super og dejlig Legoland bog du har lavet;0) Og sikke et arbejde.
Knus

Har du tjekket bogen er syrefri inden du begyndte det store projekt?

Heidi sagde ...

Hej Trine - ja jeg har bestile alt for mange gange på Papirloftet - ifølge min bankmand ha ha nå men har aldrig fået noget derfra der har været i tolden - super service derfra og hurtig levering - fra du har bestil til du har, går der vel 2dage - me like ;o))) og især den norske kurs der jo er lidt billigere end den danske krone

Helle Sahl sagde ...

Sikke en flot bog. Den bliver dejlig at se tilbage i og sikke et stort arbejde. Jeg synes det er utrolig svært at få så meget tekst med og øver mig.