Som nævnt i forrige indlæg var der en LO konkurrence til Skaga Scrap, som jeg deltog i. Her er mit andet bidrag. hvor eg har æret en tur i gemmerne fra da jeg som ganske lille var en tur hos fotografen.
Skitsen vi skulle føge var et af Helle Kjuls LO's. Nemlig dette:
En personlig (og sød) historie er altid et plus. Billeder er fine men at mor kunne knytte en anekdote til billederne, er jeg meget taknemmelig for.
Teksten lyder: "Det er med at finde en grimasse, der kan passe hos fotografen. Men til sidst kom det da og man kan se både bisser og ridser på næsen - og det på trods af at fotorafen havde retoucheret, men mine forældre ville ikke have pyntet og rettet på deres datter!"
Close-up af detaljerne på LO'et: mosgummibogstaver (for en gangs skyd UDEN glossy), vintage metalpynt og roser, border og sværtet papirer.
Vimplen er sat på med klæbepuder og snoren er limet forsigtigt på. Det var noget bøvl at lave men lykekdes til sidst.
Detalje med de forskellige typer karton/papir, jeg har brugt. Det røde bånd er gavebånd i en skøn dybrød farve, fra en tidligere lejlighed. De røde brads gør det ud for pynt hvor der er en pil på Helles LO.
Og så til dem, der vil se hvor bedårende man kan se ud når man har fundet smilet frem:
Og her den mutte udgave - begge med fine ridser i lakken ... undskyld, på næsen! Ridserne i lakken kom med alderen ...
.JPG)
2 kommentarer:
Det er et rigtig godt indlæg. Må jeg spørge hvilket fotograf, du har benyttet til de nederste billeder?
Billederne er over 30 år gamle, og han eksisterer desværre ikke mere. Men det var Fotografen i Pandrup, der i sin tid forevigede darlingen her ...
Send en kommentar