Da vores elskede hund, Tulle døde var Mor og jeg rørende enige om at vi ikke skulle have hund igen (lige med det samme). For skønnere hund fandtes ikke ...
Skæbnen ville så at en lille killing samme år (1998) manglede et hjem - og hun fandt os. Jeg havde aldrig rigtig haft kat før. Mor havde - det var hendes gamle kat som Tulle, vores hund, var opkaldt efter. Og netop det med navnet blev et prolem.
Mor og jeg ville finde det bedste og mest perfekte kattenavn: det skulle være sjovt men flot, personligt men ikke for avanceret. Vi gik så lang tid uden at kunne bestemme os at vi endte med at kalde hende: MIS. Det havde vi brugt indtil vi fandt et godt navn ... så det kom hun til at hedde.
Hvis man skal tro T. S. Ellot (ham, hvis bog danner basis for musicalen "Cats") så har katte deres egne specielle navne - ligegyldigt hvad vi mennesker end måtte kalde dem.
LO'et her hedder bare MIS. Det er det skønne billede, min fætter tog af hende i sin tid, der er udgangspunktet og inspirationen:
bling og blomster
genialt citat som enhver katteejer må nikke genkendende til
detalje med tag og "navneskilt"
"Royalty in residence" ... indeed *s*
.JPG)
0 kommentarer:
Send en kommentar