BLOGGER TEMPLATES AND TWITTER BACKGROUNDS »

søndag den 19. februar 2012

Go' morgen (lay out nr. 17)

Til Scrappers fødselsdag d. 18. februar var der både kort og lay out udfordringer. Jeg detog i 2 af 3 konkurrencer. Her er mit bidrag til LO-konkurrencen. Her blev Michael og Yoda slået på målstregen af et yndigt lay out med en endnu yndigere prinsesse *S* Helt klart en vinder.

Men de herrer kom ind på en 2. plads, med et LO jeg er meget glad for. Af følgende grunde:

1) Billederne/situationen: Michael ligger med Yoda en formiddag, hvor vi lige så stille får øjne alle tre, men ingen har lyst til at forlade sengen og den hygge, der er. Det er et dejligt syn, sådan at vågne op til - mine to mænd'er.

2) Farverne: Jeg elsker nuancespil - og grøn generelt - og er pænt tilfreds med de papirer og farver, jeg har sat sammen her.

3)  Udfordringen: Det lykkedes mig at følge en skitse (nogenlunde). Det er jeg ellers ikke god til - eller glad for.


Her er resultatet:



Jeg er blevet vild med at bruge den cuttlebug, jeg fik af mor i pakkekalendergave til jul. Elsker bare krummelurer og blomsterranker. Bemærk den meget søvnige mis her. Så vakker.


Blomsterne blev jeg spurgt om: det er bare en papirsblomst og to udstandsede "retro"-blomster oveni, hvor jeg så har bøjet bladene. I midten en glossy slimmer brad fra Panduro. Og selvfølgelig lidt bling i form af rhinsten.


Jeg købte en masse dejligt katte-relateret papir af Karen til Scrapklub i forrige uge. Her har jeg brugt noget af det for første gang *S* Så yn dige de små poter er!


Taget i betragtning af, at de andre indlæg var med billeder af kønne, søde og/eller sjove børn, var det flot af mine mænd'er sådan at vinde. Det er lidt ligesom med Amerikas Sjoveste Hjemmevideoer, hvis I har set det show: Er der børn med i finalen vinder den video næsten altid. Er der ingen børn, vinder det søde kæledyr! Sådan er det bare *S*

0 kommentarer: