BLOGGER TEMPLATES AND TWITTER BACKGROUNDS »

lørdag den 16. februar 2013

Samme opbygning - forskellige kort

 
 
 
Engang imellem er der en ide, der bider sig fast - hvis man er heldig. Og så er det med ikke at give slip for hurtigt. Inspirationen, om man vil, skal man gribe, når den er der. Jeg ved ikke, hvor jeg fik ideen fra men den var simpel: 3 ens baggrundsstykker på mønstret baggrund og pynt derpå.
 
Så gik der selvfølgelig sport i at finde papiret, der skulle gå sammen samt pynt dertil - og ikke mindst i at bruge det så forskelligt, at det ikke var kopier af et tidligere kort.
 
 
Her følger kort, der er lavet over stort set samme skabelon:
 
 
Drengekort med spejderfarver (og -hytte):
 





Magnolia-kort med rose-cluster:






Sarah Kay-kort i vintage:




Baby-kort i lyserøde farver:





Veninde-kort i rosa:



Udover en interessant udfordring og - synes jeg - en opbygning med potentiale, så er det også en måde at få brugt resterne på. I dette tilfælde brugte jeg Spellbinders "Distressed Edge" (den næstmindste) til at lave de tre ens dele i kortet.

tirsdag den 5. februar 2013

Kenneths scrapbog



På billedet ser man Kenneth. I hånden holder han den scrapbog hans veninde Stine lavede gennem mig. Hun kom med en stor bunke billeder og ideer og sammen fik vi valgt papir, bånd og dekoration til hver side i dette album.

Det skulle sendes til Afghanistan og som man ser kom det godt frem til modtageren. Det er en meget personlig bog og jeg er smigret over at blive betroet sådan en opgave af Stine. Billederne i indlægget her viser mange af de sjove og kreative detaljer fra bogen - men ikke de personligste.

En scrapbog er oftest et meget omfattende arbejde. Denne var ingen undtagelse! Det kan ihvertfald Karen, Dorte og Sabrina bevidne: De havde første parket til størstedelen af arbejdet og så det tage form.


Her er så et uddrag af scrapbogen:


Kenneth er glad for ad og ivrig kok - især ved Weberen. Det blev til et par dobbeltsider, så han kunne sidde i det fremmede og næsten dufte stegen.







Stine ville gerne have Webersangen (det anede jeg ikke hvad var) med og pynt, der passede.




Kenneth og Stine er begge glade for katte, og har en del i deres "omgangskreds". Jeg fik en flot samling sjove og pæne billeder og adskillige sjove historier dertil at arbejde ud fra.


Rundt omkring i scrapbogen havde jeg lavet plads til Stine selv kunne knytte en kommentar til. Et manillamærke, der kunne trækkes ud fra bag et billede, en taleboble el. lign.


Der var også indsat plastiklommer så hun kunne sende personlige breve med som en del af bogen.






Stempel detalje med glitterlim i lilla. Stine havde lilla som en af primærfarverne i bogen - og jeg fik brugt det til hendes tilfredsstillelse.


Der var også plads til familiebilleder og dejlige minder hjemmefra
 

Matador er en af Kenneths favoritserier. Hele 2 sider helliget serien blev det til *s*


 






 
 

Sangen her har speciel betydning, så den skulle også med. Jeg har sat den som det sidste i bogen for at den fik mere vægt i og med, det var det sidste Kenneth læste, når han så i sin bog.
 



 
Den færdige scrapbog med billeder hjemmefra, citater om venskab, anekdoter og minder, sjove, skøre og rørende elementer og allerbedst: helt personligt og unikt! Derfor elsker jeg scrapbøger!

 

fredag den 1. februar 2013

Louises æske



I Tiger købte jeg i sin tid denne æske. Den var sort (altid et godt udgangspunkt for dekoration) og så meget inspirerende ud. Dog havde jeg ikke fundet det helt rigtige at bruge den til. Da jeg så i en stille kreativ stund, tog celofanen af æsken og foldede ud så jeg den flotte klare pink og tænkte: det er lige et tøseprojekt.

Min veninde, Louise, har som de fleste scrappere en (flere) tote(s). Hvor min er en fin lime er hendes pink så jeg tænkte: Æsken skal scrappes og hjem til Louise i julegave.

Som sagt, så gjort. Her følger en række ilelder af forvandlingsprocessen. Den ser måske ikke så omfattende ud. Men æskens opsætning gjorde især tape-påsætningen meget besværlig. Men det var sjovt - og skønt at gå tøseamok *s*


Den lukkede æske, som forholdsholdsvis diskret godt kan stå fremme
 

Æskens låg åbnet. Jeg har primært brugt EP serien "Victoria Garden" både 12x12 og 6x6 papir og stickers. 
 

Citatet siger: "I live for those who love me, for those who know me true." De skønne kvinder er lavet på Silhuette, takket være min veninde Karen.


Så åbnes æsken så man ser rummene lidt bedre ...
 

Æsken totalt opslået med 10 "skuffer" i alt
 

 
 

 
 

Citatet på dedikationen på indersiden siger: "Give of your hands to serve and your hearts to love."
 

Rhinstens-cluster dekorerer de to store skuffer øverst i æsken. De er spejlet og (næsten) identiske.



Node-tape, fordi Louise er musikglad og altid sidder og synger når vi scrapper.
 

Jeg elsker rhinstenclusters som den her ... skønt at gå amok med alt mit pink bling, til modtagerens fryd.
 

Det færdige produkt; en dekoreret æske a la Trine.



Jeg kan ikke tage al æren for arbejdet, da der hele vejen igennem processen var skarp kontrol. Ikke af Sandra, der holdt mig ved kreativt selskab og som jeg tøsefnidrede med en hel dag, men af Overkommandøren herhjemme. Ham, der rigtig bestemmer: Yoda!


Båndende inspiceres. Der forsøges først med snusen og så et enkelt forsigtigt bid inden man bliver jaget væk ...


... så man må bare sørge for at stjæle billedet, når nu det kommer til at forevige Mors arbejde!