BLOGGER TEMPLATES AND TWITTER BACKGROUNDS »

mandag den 26. april 2010

Et kort fra hjertet


Når jeg får en ide eller bliver hooked på en teknik, pynt eller stempelmotiv, tager det gerne overhånd. Det vil sige, at jeg kan ikke bare lave ét kort med det pågældende pynt, motiv eller stempel. Alligevel bliver ikke 2 kort ens selvom jeg gentager mange detaljer.

Jeg fik et kasseret hjerte af Donna engang (jeg ved, at det lyder dramatisk eller poetisk alt efter hvor romantisk anlagt man er - men det var altså bare i karton). Det har jeg (skam)brugt som skabelon *S*

Her er et par eksempler på hvordan én persons kasserede karton kan blive til én andens skattede skabelon:











Er i skrivende stund i gang med 3 konfirmationskort - til både piger og drenge - i samme stil. Og jeg har billeder af bryllups- og konfirmationskort, jeg gerne ville have vist, men da de ikke er blevet givet endnu, vil jeg ikke gøre det. Måske jeg viser jer dem senere.

Tak for tittet

fredag den 23. april 2010

Drip drap dryp ... på blomsterblade

Jeg ved, at en af de flotteste ting I bruger rundt omkring på kort, lay outs osv. i forb. med dekoration er dew drops. Jeg har selv fundet en billig bøtte dekorationsperler i Superbest til 20 kr, men jeg synes de er yndige. Jeg lurer jer andre af for at se hvilke effekter, man kan lave.

Men her vil jeg give en anden slags dråber videre. Jeg købte som ung pige de yndigste lysekranse i den isenkrambutik, hvor jeg arbejdede. Det var en stor rose med 2 skud på og blade der strakte sig op og ned. Det var en aflang, asymmetrisk lysekrans, som jeg brugte som dekoration i lang tid (behøves jeg at nævne, at jeg selvfølgelig købte mere end en: en hvid, en rød, en orange og en blå).

Her kommer det så. Der var dryppet plastikdråber på blomsten, så det lignede morgendug. Det var så yndigt og gjorde de sarte blade meget stærke lige pludselig. Så gav det også den kustige blomst et mere autentisk "look".

Nu har jeg så taget min glossy accent (I ved, hvor meget jeg holder af den effekt) og dryppet dråber få steder på papirsblomsterne på mine kort. Man kan ikke se det på afstand men det giver nogle fede detaljer tæt på, synes jeg.

Enten det, eller det ser ud som om nogen, har spildt noget på mit kort. Eller endnu værre pudset næse ved mit arbejdsbord. Tro mig, i disse tider er det meget sandsynligt. Men bedøm selv:



Kortet i sin helhed (ja, endnu et konfirmationskort):



Også på et af kortene fra sidste indlæg har jeg brugt teknikken. Et spørgsmål, der kræver et ærligt svar: Hvor mange lagde mærke til det?





Tak fordi I kiggede med. God weekend


søndag den 18. april 2010

Sarah Kay motiver



Lige siden jeg fik øjnene op for clear stamps og stempler generelt i forbindelse med min hobby, har jeg haft en fascination af Sarah Kay motiverne. Da jeg var barn, tegnede min mor motiverne overpå puder og malede dem op med stofmaling. De olivengrønne puder med kønne motiver gjorde det godt på mit pigeværelse.

Nu jeg har samlet en del stempler synes jeg dog, at det er svært at bruge dem. Det er svært at få alle detaljerne med med mine copic penne - få dem farvelagt flot uden at det glider ud. Men jeg synes også, at motiverne er så flotte, at jeg ikke yder dem retfærdighed ved at farvelægge dem. Alligevel er her et par eksempler på hvordan jeg har brugt dem.
















Tak fordi du læste med.



lørdag den 10. april 2010

Korsets gåde - flere konfirmationskort

Inspireret af nogle kors jeg i fordums tider tegnede af samt en gammel salme, har jeg lavet disse kort.




Salmen er "Hil dig frelser og forsoner", som jeg husker fra min egen konfirmation. Det er jo tradition og så har jeg desuden altid haft en svaghed for det poetiske i mange af vore danske salmer. Især sidste vers betød meget, den dag jeg sagde ja tilbage i 1994 - og i dag:

Ja, jeg tror på korsets gåde,



gør det, Frelser, af din nåde.



Stå mig bi, når fjenden frister!



ræk mig hånd, når øjet brister!



sig: vi gå til Paradis!
 
 
 
 
 
 
Og her er par stykker til med kors i forsk. afskygninger ...
 










Til I, der skal til eller skal holde konfirmation i år: jeg håber det bliver en dejlig dag. Den bliver med garanti mindeværdig. Mange forårshilsner herfra



 

mandag den 5. april 2010

Total yndlingsgiraf

Ham her er min total yndlingsgiraf. Jeg har flere farvelagte i alle mulige nuancer, der ligger klar til kort, der er ham værdige.

Det er et af de stempler, Donna fik lavet og jeg elsker ham bare! Jeg har fået flere tilbagemeldinger som : "Du må gerne lave flere kort med giraffen dér!" Så andre end mig er vilde med ham *S*

Jeg har farvelagt ham med Copic Ciao penne og givet ham et lag glossy effekt.


Kortet her er et bestillingskort fra en kollega. Hun skulle besøge en nyfødt baby - derfor datoen. Det blå bagved er kuverten, der fulgte med kortet, da hun fik det.




Jeg lavede babykort med ballonbogstavet her. Selvfølgelig med en nuttet giraf også ... en pink en!




Det er sjovt at se, hvilke yndlingsting - motiver, effekter, blomster, brads osv. folk måtte have. Her har I set en af mine.

fredag den 2. april 2010

Kager Kager Kager

Det hele startede med, at jeg fik en bestilling på et bryllupskort. Donna har lavet kagekort med pynt og de var fantastisk flotte - så jeg spurgte om jeg kunne "låne" ideen.

Det er efterhånden et par dage siden og det er blevet til et par kager, som I kan se her:






















Jeg har været meget kreativ her i påsken og har hygget med konfirmations- og bryllupskort. Det er jo sæson! Min dejlige Mor har været på ferie hos mig - og Michael og jeg har besøgt hans familie. Håber der har været tid til både familie og kreativitet i Jeres hjem også.