BLOGGER TEMPLATES AND TWITTER BACKGROUNDS »

torsdag den 10. november 2011

Menig Jensen (lay out nr. 13)


Familie lay out! Her er det min farfar Poul Jensen, fra hans soldatertid.

Jeg mistede min far og farmor i 2006  - jeg behøver ikke at skrive, hvor hårdt det var for ham at miste kvinden, han ar været sammen med hele sit liv og 2 dage senere så sin ældste søn. 2 år senere døde farfar.
Ham har jeg arvet min dejlige hvirvel i pandehåret, der gør det umuligt at sætte, fra. Som teenagepige var det frustrerende, men min far (som havde samme hvirvel) tog det altid meget roligt.

Farfar var en rar og intelligent mand, sjov og med glimt i øjet. Han lærte mig bl.a. at blande kort på den rigtige måde og sætte pris på grøntsager fra haven, når jeg hjalp ved drivhuset i Vodskov.

Derfor dette lay out om ham. Det var lidt grænseoverskridende at bruge et billede, der var så unikt, men jeg tænkte, at jeg får set mere på det her, end hvis det lå i en skuffe som før.


Det færdige lay out:

Ranken, der er svær at se på billedet her, købte jeg til Skaga Scrap for nogle af mine fødselsdagspenge fra mor. Den er fra Lifestyle Crafts cutting dies og hedder "Leaf". Jeg havde egentlig købt den for at bruge den på større projekter som æsker og sangskjulere.


Farfars soldaterbillede:
Flotte fyr


Detaljer fra LO'et:

Jeg har forsøgt at lave detaljer, der kunne være maskuline, af ældre dato og passe tematisk og stilistisk til billedet.

Frimærket med Danmarkskortet og et håndskrevet brev (dog ikke fra ham) skulle gerne passe til soldaten, der er væk hjemmefra - måske skriver til sin kæreste.



Papiret har jeg taget nogle chancer med: både blomstret papir på et mande-lay out OG noget moderne prikpapir til et billede af ældre dato. Men jeg synes farver, stemning og i den helhed, jeg gerne ville skabe, passede det godt.

Knapperne er fra sidste års pakkekalender fra Donna og jeg har udstandset papiret under fra Oxford-serien, jeg har omtalt så mange gange før. De turkise blomster skulle gerne gå igen fra baggrundspapiret.

Borden rundt er lavet med tynde sorte tuscher og let hånd, for at afgrænse lay out'et og fremhæve skriften i brevet, der også er sort.

Bogstaverne er thickers og Bo Bunny klistermærker ("1935") mens menig er lavet på big shot med Tim Holtz vintage alfabetet. Disse har fået et lag glossy efterfølgende.

3 kommentarer:

Mette sagde ...

Flot LO, militær billeder er ellers ikke det nemmeste at scrappe, men det har du da helt styr på. ;-)

Trine sagde ...

Tusind tak, Mette. Det var første gang jeg prøvede det - som med så meget andet scrap. Men det skulle jo prøves ... og når nu jeg havde så godt et billede ;-)

Karina Beck sagde ...

Flot herrelayout.
Du må have en god søndag aften.